Book mig til et foredrag
Hvis du ønsker at booke mig til et oplæg, en temaaften eller faglig undervisning. Du er meget velkommen til at kontakte mig.
Jeg tilpasser mine foredrag til skoler, uddannelsessteder, arbejdspladser, foreninger, kommuner og private arrangementer.
Autisme og eksekutive funktioner
I dette foredrag giver jeg en forståelig og praksisnær introduktion til, hvad de eksekutive funktioner er, og hvorfor de fylder så meget i hverdagen for mange autister.
Jeg bruger både faglig viden og konkrete eksempler til at skabe klarhed – og der er altid god tid til spørgsmål og dialog
Social Stories™ – når historier skaber forståelse
Her viser jeg, hvordan Social Stories™ kan bruges som et enkelt og effektivt redskab til at skabe tryghed, forudsigelighed og bedre selvforståelse.
Jeg giver eksempler fra min praksis og gør det let at tage metoden med hjem og bruge i hverdagen – både for fagfolk, forældre og autister.
Autisme og Parforhold
I dette foredrag sætter jeg fokus på, hvordan autisme kan påvirke samliv, kommunikation og hverdagsdynamikker i et parforhold. Jeg formidler både faglig viden og konkrete eksempler, som gør det lettere at forstå de forskelle i tænkning, behov og struktur, der ofte spiller en rolle i autistiske relationer.
Autisme, kommunikation og relationer
Jeg holder også foredrag om autisme i nære relationer, herunder parforhold og familiedynamikker. Her kombinerer jeg min terapeutiske baggrund med mine egne erfaringer og giver konkrete redskaber til tydelig kommunikation og bedre gensidig forståelse.
Autisme og sprog
Sprog har altid været en stor del af mit liv, og jeg har en særlig interesse for flersprogethed og mønstre i sprog. I dette oplæg fortæller jeg om, hvordan specialinteresser kan udvikle sig til stærke kompetencer – og hvordan sprog for mig er blevet både passion og socialt redskab